Kategorier
fødevarer

Er morgenmad dagens vigtigste måltid?

Indenfor helse og sundhed er der mange myter og misforståelser. Man hører ofte folk sige at morgenmad er dagens vigtigste måltid. Men passer det nu også? Eller er det bare endnu en fejlagtig myte omkring sundhed?

Mange siger at kroppen helst skal have noget at arbejde med efter man er stået op. Man har sovet i måske 7-8 timer og kroppen har derfor ikke fået noget næring i det tidsrum, så derfor er morgenmåltidet det vigtigste.

Dette er argumentet, som folk kommer med, for at morgenmaden skulle være det vigtigste måltid på dagen. Andre igen siger at hvis man skipper morgenmaden, kan det lede til at man tager på i vægt.

Undersøger man emnet lidt nærmere, finder man ud af at det forholder sig lidt anderledes. Der er nemlig ikke noget videnskabeligt belæg for at morgenmåltidet skulle være dagens vigtigste. Det er flere eksperter indenfor ernæring enige om.

De siger at alle måltider fundamentalt set er lige vigtige, og dermed er morgenmaden også vigtig – det er bare ikke dagens vigtigste måltid.

Så hvis man ikke har nogen appetit om morgenen, og ikke føler sig sulten, er der altså ingen grund til absolut at få noget indenbords. Der er i hvertfald ikke sundere end at lade være. Det vigtige er selvfølgelig at man får noget at spise på et eller andet tidspunkt i løbet af dagen.

Der er mange, der ikke har nogen appetit om morgenen, og derfor ikke spiser morgenmad, og så er der dem, der springer morgenmaden over som en del af en diæt. Som for eksempel “intermittent fasting”/ “periodisk faste“, eller “low calorie diet”.

Dr.  John Swartzberg, som er professor på UC Berkeley School of Public Health, udtaler i videoen nedenfor: “hvis du ikke vil spise morgenmad, så vent, til du er sulten, frokosttid er fint.”

Dr.  John Swartzbergs forklaring om hvorvidt morgenmad er dagens vigtigste måltid.

Konklusion

Konklusionen er altså at morgenmad ikke er dagens vigtigste måltid. Alle måltider er nemlig vigtige, men har man ikke nogen appetit om morgenen, og kan ikke få noget ned, gør det ikke noget. Så spiser man bare, når man er sulten, og så er alt godt.


Kategorier
fødevarer

Periodisk faste – hvad er det?

Periodisk faste eller intermittent fasting, som det også hedder, er en diæt, der er særdeles effektiv, hvis man vil tabe sig.

Den er blevet meget populær indenfor de senere år – især indenfor fitness / styrketræningkredse. Her bruges den som en måde til at holde sig “lean” sådan at musklerne står helt skarpt defineret.

Definition på periodisk faste Periodisk faste går ud på at man i en vis tidsperiode slet ikke indtager kalorier. Eller med andre ord: man faster i en periode – deraf navnet “periodisk faste”.

Når man kører en periodisk faste, er det vigtigt at man overhovedet ingen kalorier indtager i den tid, fasten står på. Det eneste, man må indtage er vand, kaffe eller te. Og så skal man selvfølgelig huske hverken at bruge mælk eller sukker.

Det gode ved denne form for diæt er at man må spise lige hvad man vil i “spisevinduet” (perioden fra fasten er forbi og til den begynder igen), så man behøver ikke at tænke på at man skal undgå fx sukker, kulhydrater eller fedt.

Periodisk faste – forskellige variationer:

De mest almindelige former for periodisk faste er:

  • 20:4-kuren. Her faster man i 2o timer og har et “spisevindue” på 4 timer, hvorefter man faster i 20 timer igen.
  • 16:8-kuren. Faste i 16 timer og “spisevindue” på 8 timer.
  • 5:2-kuren. 5 dages spisevindue efterfulgt af 2 dages faste.
  • Faste hver anden dag – Faste hver anden dag og spise hver anden dag.
  • Ét måltid om dagen. Bestem selv, hvor lang spisevinduet skal være – dog max. 1 time.

Hvilken variant, man vælger er selvfølgelig helt op til én selv, og afhænger af hvilke resultater, man ønsker. Og hvad der rent praktisk kan lade sig gøre.

Jeg har selv kørt periodisk faste i længere tid, og har således gjort mig nogle erfaringer mht. hvad man kan gøre for at overholde fasten. Det kan være ret svært, især i starten, at gå i så mange timer uden noget at spise. Derfor vil jeg også anbefale at man ikke starter med en 24 timers faste, eller mere, første gang. Men i stedet faster i omkring 16 timer, og så trapper op derfra.

5 tips til at holde fasten

1. Børst tænder, hvis sulten trænger sig på. Det gør at man ikke rigtig har lyst til at putte mad i munden.

2. Tyg sukkerfrit tyggegummi – det “snyder” én til at tro at man spiser, og lysten til rigtig mad forsvinder. (Husk det selvfølgelig skal være sukkerfrit tyggegummi)

3. Dyrk motion – det får én til at tænke på noget andet, end at man er sulten.

4. Drik en masse vand – det fylder op i mavesækken, og giver en vis mæthedsfornemmelse.

5. Start stopuret på din mobil, når du begynder fasten. Så kan du hele tiden tjekke, hvor mange timer, du har fastet, hvilket er med til at motivere til at blive ved.

Når man har fastet nogle gange, vil man opleve at det bliver nemmere ikke at bukke under for sulten.

Når man faster i op til 24 og 48 timer, kommer og går sulten med jævne mellemrum, og når den kommer, er det kun en lille trang, som man ret nemt kan skubbe til side.

Når man er færdig med sin faste, er det en god idé ikke at overkompensere ved at overspise ved fx at spise to BigMac-menuer og en stor sundae ice med chokolade sauce bagefter.

Gør man det, er det som at tage to skridt frem og ét tilbage. Dvs. man kommer kun halvt så hurtigt i mål med sit vægttab. Det er bedre bare at spise som man normalt gør, selvom det er svært de første gange, man faster. Men man vender sig til det.

Periodisk faste har (efter sigende) en del sundhedsmæssige fordele og bivirkninger. Så derfor kan dét også være en grund til at man kører periodisk faste, fremfor at årsagen er at man vil tabe sig.

Er det sundt at faste?

Der er mange, der synes dat det er fanatisk at følge periodisk faste-diæter, fordi det kan virke ekstremt. Mange er også i tvivl om, hvorvidt det er sundt at udsætte kroppen for en total mangel på tilførsel af energi i så lange perioder af gangen.

Når man faster, bliver éns stofskifte påvirket, og når man har gået længe nok uden at indtage kalorier, vil éns krop begynde at tømme sine kulhydrat / sukkerdepoter, for at få energi.

Fortsætter man så sin faste længe nok til at sukkerdepoterne er helt tomme, vil kroppen begynde at hente energi fra fedtdepoterne. Denne tilstand kaldes ketose, og her forbrænder man ren fedt. Og det er denne egenskab ved periodisk faste, der gør den så effektiv, som en måde at tabe sig på.

Ketose tilstanden, er den som visse forskere mener, kan være gavnlig på sygdomme som fx diabetes, alzheimers og kræft. En del af forklaringen på, hvorfor ketose tilstanden (hvor kroppen altså er tom for kulhydrat / sukker) er gavnlig mod kræft, er at kræftceller har det godt med sukker, men ikke så godt med fedt. Og når cellernes ikke får nogen næring i form af sukker i fasteperioden, resulterer det i at cellerne ikke deler sig unødvendigt.

NB! Om periodisk faste er sundt for dig og din krop, bør du rådføre dig med din læge om.


Læs også artiklen: Er morgenmad dagens vigtigste måltid?

Kategorier
fødevarer

Giver sødemidler kræft?

Der findes kunstige sødemidler i mange forskellige fødevarer. Blandt andet findes det i light sodavand og saftevand, i sukkerfrit tyggegummi og i sukkerfrit slik. I light marmelade og light youghurt og i en masse andre produkter.

Mange mennesker, der gerne vil tabe sig, vælger fødevarer, der indeholder kunstige sødemidler istedet for sukker, da de dermed undgår kalorierne fra sukkeret, som er med til at holde vægten oppe.

Det lader til at være en win-win situation. Man får både den søde smag, og man undgår kalorier, som man ellers ville have fået indenbords.

Men er det nu også en win-win situation? Man hører ofte folk sige at man får kræft af at indtage kunstige sødemidler. Passer det, eller er det bare en myte, som så meget andet indenfor sundhed og helse?

Det vil vi prøve at belyse i dette indlæg.

Der findes mange forskellige former for kunstige sødemidler fx:

  • Aspartam
  • Cyklamat
  • Sakkarin
  • Sukralose
  • Sorbitol
  • Stevia
  • Xylitol
Kategorier
fødevarer

Er kaffe sundt?

Morgenmudder, hjernejuice, tjære, mokka, raketbrændstof! Kært barn har mange navne, og der er mange flere endnu.

Vi taler selvfølgelig om kaffe – Danmarks nationaldrik!

Kaffe er én af de aller mest populære drikke i Danmark, og danskerne drikker omkring 20 millioner kopper om dagen, hvilket svarer til ca. 4 kopper om dagen pr. person.

For mange mennesker er kaffe en helt uundværlig del af deres hverdag, der gør at de kan komme igennem dagen. For dem kan bare duften af kaffe få deres tænder til at løbe i vand. Det er mange af de samme, for hvem kaffe er den eneste form for morgenmad, de får. Der er i øvrigt rigtig mange, der mener at morgenmad er dagens vigtigste måltid. Det kan du læse mere om her.

Hovedårsagen til at kaffe er så populært, skal nok findes i kaffens mest aktive stof: koffein. Det virker opkvikkende på mennesker ved at stimulere centralnervesystemet, og dæmpe for de signaler i hjernen, der gør at man føler sig træt.

Koffein forekommer også naturligt i mindre grad i teblade, colanød og cacaobønner, og er et naturstof, der tilhører den kemiske gruppe: alkaloider.

Men er kaffe sundt? Eller er det usundt?

Der er blevet foretaget en del undersøgelser af emnet, og ifølge eksperter indeholder kaffe en del næringsstoffer, som er gode for kroppen. Det indeholder fx vitaminerne B1, B2, B3 og B5 samt magnesium, og er desuden rig på antioxidanter, som har gavnlige virkninger på cellerne.

Videnskabelige fakta

I rapporten “Kaffe, sundhed og sygdom” skrevet af Vidensråd for forebyggelse i 2012, konkluderes det at: der ikke er nogen sammenhæng mellem et moderat indtag af kaffe og øget dødelighed.

Videre konkluderes det at: kaffe kan lede til nedsat risiko for udvikling af Parkinsons sygdom, blodpropper, depression og Alzheimers sygdom.

“Et moderat indtag på 3-4 kopper kaffe om dagen har en overbevisende beskyttende effekt på udvikling af type 2-diabetes og Parkinsons sygdom.”

-Vidensråd for forebyggelse i rapporten fra 2012: “Kaffe, sundhed og sygdom”

Desuden konkluderes det i rapporten at “kaffe kan mindske risikoen for blodprop og blødning i hjernen og hjerteinsufficiens”. Samt at et moderat kaffeindtag på 3-4 kopper dagligt, kan beskytte mod Alzheimerssygdom, og depression samt sænke den samlede kræftrisiko.

Dog påpeges det også at der er brug for mere forskning på området.

På baggrund af rapporten fra Vidensråd for Forebyggelses, kan man aflede følgende. Hvis man er en sund og rask person, kan man roligt drikke 3-4 kopper kaffe om dagen uden at bekymre sig om skadelige bivirkninger. Hvis man er gravid skal man dog drikke mindre end det.

Så det er en god ting, for alle kaffeelskere!

Her kan du se en informativ video om kemien bag koffein: