Er morgenmad dagens vigtigste måltid?

morgenmad skål med havregryn

Er morgenmad dagens vigtigste måltid?

Indenfor helse og sundhed er der mange myter og misforståelser. Man hører ofte folk sige at morgenmad er dagens vigtigste måltid. Men passer det nu også? Eller er det bare endnu en fejlagtig myte omkring sundhed?

Mange siger at kroppen helst skal have noget at arbejde med i form af mad umiddelbart efter man er stået op. Man har sovet i måske 7-8 timer og kroppen har derfor ikke fået noget næring i det tidsrum, så derfor er morgenmåltidet det vigtigste.

Dette er argumentet, som folk kommer med, for at morgenmaden skulle være det vigtigste måltid på dagen. Andre igen siger at hvis man skipper morgenmaden, kan det lede til at man tager på i vægt.

morgenmad med havregryn med bær
Morgenmad bestående af havregryn med hindbær og brombær

Undersøger man emnet lidt nærmere, finder man ud af at det forholder sig lidt anderledes. Der er nemlig ikke noget videnskabeligt belæg for at morgenmåltidet skulle være dagens vigtigste. Det er flere eksperter indenfor ernæring enige om.

De siger at alle måltider fundamentalt set er lige vigtige, og dermed er morgenmaden også vigtig – det er bare ikke dagens vigtigste måltid.

Så hvis man ikke har nogen appetit om morgenen, og ikke føler sig sulten, er der altså ingen grund til absolut at få noget indenbords. Det er i hvert fald ikke sundere end at lade være. Det vigtige er selvfølgelig at man får noget at spise på et eller andet tidspunkt i løbet af dagen.

Der er mange, der ikke har nogen appetit om morgenen, og derfor ikke spiser morgenmad, og så er der dem, der springer morgenmaden over som en del af en diæt. Som for eksempel “intermittent fasting“/ “periodisk faste“, eller “low calorie diet”.

Dr.  John Swartzberg, som er professor på UC Berkeley School of Public Health, har udtalt at: “hvis du ikke vil spise morgenmad, så vent, til du er sulten, frokosttid er fint.”

Konklusion

Konklusionen er altså at morgenmad ikke er dagens vigtigste måltid. Alle måltider er nemlig vigtige.

Men har man ikke nogen appetit om morgenen, og kan ikke få noget ned, gør det ikke noget at springe morgenmaden over. Så spiser man bare, når man er sulten, og så er alt godt. Eller det kan være at man dyrker en eller anden form for faste diæt, såsom intermittent fasting, og at man af dén årsag ikke spiser morgenmad, og det er også fint og intet usundt i det.

For nogle kan morgenmaden have en positiv effekt på ens energiniveau, humør og evne til at koncentrere sig. For dem kan det at spise en god, sund morgenmad hjælpe med at forbedre humøret og koncentrationen i løbet af dagen, samt medvirke til at reducere stressniveauet og øge produktiviteten.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

  1. Er morgenmad dagens vigtigste måltid?
    Alle dagens måltider er vigtige, og dermed er morgenmad ikke dagens vigtigste måltid.
  2. Hvad sker der, hvis man springer morgenmaden over?
    Hvis man springer morgenmaden over, kan det for nogle påvirke energiniveauet, humøret og koncentrationen negativt. Mens andre ikke bliver påvirket. Det er ikke decideret usundt.
  3. Hvad er en sund morgenmad?
    En sund morgenmad kan inkludere forskellige fødevarer såsom frugt, grøntsager, fuldkorn, magert protein og sunde fedtstoffer. Fx havregryn med frugt og nødder, en smoothie med grøntsager og frugt.

Læs også disse relaterede artikler:

Close
Menu
Social profiles