Morgenmudder, hjernejuice, tjære, mokka, raketbrændstof! Kært barn har mange navne, og der er mange flere endnu.
Vi taler selvfølgelig om kaffe – Danmarks nationaldrik!
Kaffe er én af de aller mest populære drikke i Danmark, og danskerne drikker omkring 20 millioner kopper om dagen, hvilket svarer til ca. 4 kopper om dagen pr. person.
For mange mennesker er kaffe en helt uundværlig del af deres hverdag, der gør at de kan komme igennem dagen. For dem kan bare duften af det få deres tænder til at løbe i vand. Det er mange af de samme, for hvem kaffe er den eneste form for morgenmad, de får. Der er i øvrigt rigtig mange, der mener at morgenmad er dagens vigtigste måltid.
Hovedårsagen til at kaffe er så populært, skal nok findes i dets mest aktive stof: koffein. Det virker opkvikkende på mennesker ved at stimulere centralnervesystemet, og dæmpe for de signaler i hjernen, der gør at man føler sig træt.
Koffein forekommer også naturligt i mindre grad i teblade, colanød og cacaobønner, og er et naturstof, der tilhører den kemiske gruppe: alkaloider.
Men er kaffe sundt? Eller er det usundt?
Der er blevet foretaget en del undersøgelser af emnet, og ifølge eksperter indeholder koffein en del næringsstoffer, som er gode for kroppen. Det indeholder fx vitaminerne B1, B2, B3 og B5 samt magnesium, og er desuden rig på antioxidanter, som har gavnlige virkninger på cellerne.
Videnskabelige fakta
I rapporten “Kaffe, sundhed og sygdom” skrevet af Vidensråd for forebyggelse i 2012, konkluderes det at: der ikke er nogen sammenhæng mellem et moderat indtag af koffein og øget dødelighed.
Videre konkluderes det at: kaffe kan lede til nedsat risiko for udvikling af Parkinsons sygdom, blodpropper, depression og Alzheimers sygdom.
“Et moderat indtag på 3-4 kopper kaffe om dagen har en overbevisende beskyttende effekt på udvikling af type 2-diabetes og Parkinsons sygdom.”
-Vidensråd for forebyggelse i rapporten fra 2012: “Kaffe, sundhed og sygdom”
Desuden konkluderes det i rapporten at “kaffe kan mindske risikoen for blodprop og blødning i hjernen og hjerteinsufficiens”. Samt at et moderat kaffeindtag på 3-4 kopper dagligt, kan beskytte mod Alzheimerssygdom, og depression samt sænke den samlede kræftrisiko.
Dog påpeges det også at der er brug for mere forskning på området.
På baggrund af rapporten fra Vidensråd for Forebyggelses, kan man aflede følgende. Hvis man er en sund og rask person, kan man roligt drikke 3-4 kopper kaffe om dagen uden at bekymre sig om skadelige bivirkninger. Hvis man er gravid skal man dog drikke mindre end det.
Så det er en god ting, for alle kaffeelskere!
Her kan du se en informativ video om kemien bag koffein: