Hold i nakken - Alt om helse

Hvad er hold i nakken?

De fleste har prøvet at få hold i nakken på et eller andet tidspunkt.

Det er meget ubehageligt og irriterende, da man ikke kan bevæge hovedet. Desuden kan det også være en smertefuld omgang.

Hvorfor får man det og hvad er hold i nakken egentlig? ”Hold i nakken”, er den betegnelse man har givet den tilstand, hvor nakkehvirvlerne er blevet låst i en skæv og unormal stilling. Denne stilling gør at nakken bliver ”holdt” fast i den skæve position, sådan at man ikke kan bevæge hovedet uden nakkesmerter.

Ikke farligt

Hold i nakken er normalt ikke decideret farligt, men bør i de fleste tilfælde altid behandles af en professionel behandler, der ved, hvad han gør. Det er altså ikke tilrådeligt at man selv prøver at fixe problemet , eller lader andre gøre det, som ikke har forstand på det. Det kan i værste tilfælde gøre problemet værre.

I mange tilfælde vil tilstanden aftage af sig selv i løbet af omkring 2-3 dage. Men det er for de fleste mennesker længe at gå med nakkesmerterne og uden at kunne bevæge hovedet. Ubevægeligheden gør desuden også at man hverken kan køre bil eller cykel på en forsvarlig måde. Samtidig kan det også være så hæmmende at man ikke kan passe sit arbejde.

Under alle omstændigheder er det altid en god idé at få en kvalificeret behandler til at se på det. Det kan også være at smerterne eller ”låsen” går i skuldrene, ryggen eller armene. Og så bliver éns bevægelser naturligvis endnu mere begrænsede. 

I visse tilfælde kan smerterne fra et hold i nakken medføre hovedpine og eller svimmelhed. Og så er det virkelig at tilstanden går hen og bliver et hæmmende problem, som man skal have gjort noget ved hurtigst muligt.

Årsager til hold i nakken

Der kan være forskellige årsager til at man får hold i nakken, og det kan nogle gange være svært at afgøre, hvad den præcise årsag har været.

Men det kan forekomme, hvis man fx har ligget i en dårlig sovestilling, hvor nakken i længere tid har været i en skæv position, som så medfører at man vågner med hold i nakken.

Det kan også forekomme, hvis man over tid har opbygget spændinger i nakken eller skuldren. Fx fordi man har dårlige siddevaner, eller har en ubevidst tendens til at gå og spænde i skuldrene.

Det kan også være at man har prøvet en lidt for avanceret træningsøvelse, som fx maveøvelsen ”Dragon flag”. Andre årsager kan skyldes inflammation fra en skade, som fx piskesmæld, eller lignende.

Behandling af hold i nakken

Der er nogle forskellige ting, man kan gøre, for at forebygge hold i nakken. Hvis man fx sidder foran en computer det meste af dagen, kan man indrette sin arbejdsplads på en ergonomisk måde.

Det gør man bl.a. ved at have det øverste af skærmen i øjenhøjde og indstille sin stol så man har hele underfladen af fødderne er i gulvet. På denne måde sidder man ikke og spænder i nakke og skuldre.

Derudover kan man sørge for ikke at sidde ned i for lang tid ad gangen. Hvis man har et hæve/sænke-bord er det en god idé at gøre brug af det, og rejse sig en gang i mellem og stå i ca. 15-20 minutter ad gangen.

Har man først fået hold i nakken, er der flere forskellige behandlingsformer, der kan afhjælpe problemet. Én af de mest effektive behandlingsformer mod hold i nakken er massage og fysioterapi.

En fysioterapeut vil finde den fysiologiske årsag til et hold i nakken og klarlægge den mest optimale behandling, som så udføres manuelt af fysioterapeuten gennem manipulation af led og lemmer.

Man vil typisk også få nogle specifikke øvelser man skal gøre efterfølgende, for at bevare nakken og skuldrene sunde og mobile, som en del af genoptræning af bevægeligheden i nakken.

Man bliver hjulpet godt at med sit hold i nakken, og vil hurtigt igen kunne bevæge sit hoved frit og gøre de ting, man plejer.

Læs mere om behandling af hold i nakken hos Smertefys som laver fysioterapi i København.

Close
Menu
Social profiles