gravid

Motion for gravide

Når man er gravid, er det naturligt at bekymre sig om sit ufødte barns ve og vel. Og mange kvinder er ikke sikre på om det egentlig er sundt at dyrke motion, mens de er gravide.

De er bange for at det er usundt for barnet, eller i værste fald kan have skadevirkninger på fosteret. Af denne årsag undgår de for en sikkerheds skyld helt at dyrke motion.

Ifølge sundhedsstyrelsen er det dog en særdeles god idé at dyrke motion under sin graviditet. Og på deres hjemmeside anbefaler de følgende angående motion for gravide: ”Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen”.

”Fysisk aktivitet” definerer de som enhver form for bevægelse, der øger energiomsætningen – fx almindelig gang, løb og cykling, eller dyrkning af sport og idræt. Bare der er bevægelse af kroppen involveret.

Disse anbefalinger fra sundhedsstyrelsen gælder kun for kvinder, der har et almindeligt graviditetsforløb. Hvis man ikke har det, bør man altid rådføre sig med en læge eller jordemoder.

Motion for gravide – fordele:

Der er et væld af fordele ved at dyrke motion under graviditet. Dels vil det højne det fysiske og psykiske velvære og dels kan det forebygge for tidlig fødsel, graviditetsdiabetes og give færre komplikationer under fødslen. Dermed er motion for gravide et klart plus på mange punkter.

Kvinder der dyrker motion under graviditet, føder som regel også både hurtigere og nemmere end kvinder, der ikke har været fysisk aktive, under graviditeten.

Så dyrker man motion under graviditet, er der altså en vifte af sundhedsmæssige fordele at hente. Der er dog også særlige typer af fysisk aktivitet og motion, som man ikke anbefaler som motion for gravide.

Motion under graviditet, der ikke anbefales til gravide

Der er en række af forskellige motionsformer, som sundhedsstyrelsen ikke anbefaler som egnede som motion for gravide. Det er motionsformer, hvor risikoen for sammenstød er særlig stor som i fx fodbold, håndbold og andre holdsportsgrene.

Desuden kampsport, hvor der uundgåeligt er hård kontakt med andre. Og så gælder det også sportsgrene, hvor der er overvejende risiko for at styrte, som fx skøjteløb, skiløb og ridning.

Derudover anbefales det ikke at dyrke motion med høj intensitet, hvor kredsløbet udsættes for et maksimalt pres. Som fx hvis man laver disse maveøvelser. Har man været vant til at dyrke hård motion før man blev gravid, er det dog ok.

Sundhedsstyrelsen påpeger at den gravide altid bør lytte til kroppens signaler mens der dyrkes motion. Og at man bør holde inde, hvis man oplever smerter i forbindelse med motion under graviditet.

Motionsformer, der anbefales under graviditet

Sundhedsstyrelsens anbefalede former for motion for gravide er blandt andet: gå- og løbeture, svømning, cykling, spinning og aerobic samt lettere styrketræning og fitness. Fysisk aktivitet, der er særlig populær blandt gravide, er svømning, yoga og pilates.

Svømning er en nænsom form for motion under graviditet. Det afbelaster ryggen, og gør at man kan bevæge sig frit og uhindret, da man på sin vis er vægtløs i vandet. Mange steder er det også muligt at gå til såkaldt vandgymnastik for gravide.

Yoga og pilates er også god og nænsom motion for gravide. De kan effektivt afhjælpe forskellige kropsproblemer, der er relateret til graviditeten. Fx: rygsmerter, hofteproblemer og væskeophobninger.

Desuden er der stort fokus på åndedrættet i yoga, hvilket man kan bruge under fødslen til at slappe bedre af og bedre klare smerterne.

FAKTA om graviditet:

Der fødes hvert år ca. 60.000 børn i Danmark. Og af hensyn til både det ufødte barn, og den gravide, bliver gravide af Sundhedsstyrelsen betragtet som værende i en risikogruppe. Går du med tanker om at blive gravid? Så læs denne komplette guide om, hvordan du vælger det mest gunstige tidspunkt at have sex på i forhold til befrugtning.


Læs også: Find ro og balance med en yoga uddannelse

Close
Menu
Social profiles