Kategorier
sundhed

Motion for gravide

Når man er gravid, er det naturligt at bekymre sig om sit ufødte barns ve og vel. Og mange kvinder er ikke sikre på om det egentlig er sundt at dyrke motion, mens de er gravide.

De er bange for at det er usundt for barnet, eller i værste fald kan have skadevirkninger på fosteret. Af denne årsag undgår de for en sikkerheds skyld helt at dyrke motion.

Ifølge sundhedsstyrelsen er det dog en særdeles god idé at dyrke motion under sin graviditet. Og på deres hjemmeside anbefaler de følgende: ”Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen”.

”Fysisk aktivitet” definerer de som enhver form for bevægelse, der øger energiomsætningen – fx almindelig gang, løb og cykling, eller dyrkning af sport og idræt. Bare der er bevægelse af kroppen involveret.

Disse anbefalinger fra sundhedsstyrelsen gælder kun for kvinder, der har et almindeligt graviditetsforløb. Hvis man ikke har det, bør man altid rådføre sig med en læge eller jordemoder.

Der er et væld af fordele ved at dyrke motion under sin graviditet. Dels vil det højne det fysiske og psykiske velvære og dels kan det forebygge for tidlig fødsel, graviditetsdiabetes og give færre komplikationer under fødslen.

Kvinder der dyrker motion under graviditeten, føder som regel også både hurtigere og nemmere end kvinder, der ikke har været fysisk aktive, under graviditeten.

Så er man fysisk aktiv under graviditeten, er der altså en vifte af sundhedsmæssige fordele at hente. Der er dog også særlige typer af fysisk aktivitet og motion, som man ikke anbefaler at gravide udfører.

Motionsformer, der ikke anbefales til gravide

Der er en række af forskellige motionsformer, som sundhedsstyrelsen ikke anbefaler gravide at dyrke. Det er motionsformer, hvor risikoen for sammenstød er særlig stor som i fx fodbold, håndbold og andre holdsportsgrene. Desuden kampsport, hvor der uundgåeligt er hård kontakt med andre. Og så gælder det også sportsgrene, hvor der er overvejende risiko for at styrte, som fx skøjteløb, skiløb og ridning.

Derudover anbefales det ikke at dyrke motion med høj intensitet, hvor kredsløbet udsættes for et maksimalt pres. Som fx hvis man laver disse maveøvelser. Har man været vant til at dyrke hård motion før man blev gravid, er det dog ok.

Sundhedsstyrelsen påpeger at den gravide altid lytter til kroppens signaler mens der dyrkes motion. Og at man bør holde inde, hvis man oplever smerter i forbindelse med motionen.

Motionsformer, der anbefales under graviditet

Sundhedsstyrelsens anbefalede former for motion er blandt andet: gå- og løbeture, svømning, cykling, spinning og aerobic samt lettere styrketræning og fitness. Fysisk aktivitet, der er særlig populær blandt gravide, er svømning, yoga og pilates.

Svømning er en nænsom motionsform for gravide. Det afbelaster ryggen, og gør at man kan bevæge sig frit og uhindret, da man på sin vis er vægtløs i vandet. Mange steder er det også muligt at gå til såkaldt vandgymnastik for gravide.

Yoga og pilates er også gode og nænsomme motionsformer for gravide. De kan effektivt afhjælpe forskellige kropsproblemer, der er relateret til graviditeten. Fx: rygsmerter, hofteproblemer og væskeophobninger.

Desuden er der stort fokus på åndedrættet i yoga, hvilket man kan bruge under fødslen til at slappe bedre af og bedre klare smerterne.

FAKTA: Der fødes hvert år ca. 60.000 børn i Danmark. Og af hensyn til både det ufødte barn, og den gravide, bliver gravide af Sundhedsstyrelsen betragtet som værende i en risikogruppe. Går du med tanker om at blive gravid? Så læs denne komplette guide om, hvordan du vælger det mest gunstige tidspunkt at have sex på i forhold til befrugtning.


Kategorier
sundhed

Kost og sundhed der fremmer graviditeten

Der kan være mange faktorer der spiller ind, hvis man har svært ved at blive gravid. Men hvor stor en rolle betyder kost og sundhed når det kommer til at blive gravid?

Kosten er ikke alene med til at gøre en mere eller mindre frugtbar, dog har kosten for mange kvinder og mænd en stor betydning for chancerne med at blive gravid. Dette skyldes at stofskiftet kan have betydning for frugtbarheden.

Hvad betyder hormonelle forstyrrelser?

Mange har nedsat frugtbarhed pågrund af hormonelle forstyrrelser der forårsager dårligt sukkerstofskifte. Detvil sige at man er mindre følsom overfor insulin, som er det hormon i kroppender sørger for at sukkeret fra blodbanen kan optages i muskelcellerne. Kroppenkan derfor finde på at skrue op for insulinniveauet og det kan derfor medføre hormonelle forstyrrelser.

Højt insulin niveau kan hæmme graviditeten

Hos kvinder kan et højt insulin niveau i kroppen hæmme ægløsningen og derved gøre den uberegnelig. Derudover kan insulinen påvirke immunsystemet så kroppen kommer i en form for betændelsestilstand, som gør det svært for sædcellen at få kontakt med ægget. Hos mænd kan insulinniveaet også få konsekvenser for frugtbarheden. Hvis insulinniveaet er for højt, er testosteronniveauet lavt og omvendt. Testosteronniveauet styrer blandt andet mængden af sædceller og hvor hurtigt sædcellerne bliver produceret. Mænd som spiser meget kød og fuldfede mejeriprodukter, har oftest dårligere sædkvalitet end mænd som spiser mere grøntsager, frugt og fedtfattige mejeriprodukter som kan styrke sædcellekvaliteten.

Hvad kan man gøre?

Man bør derfor begrænse indtaget af sukker og stivelse hvis man har problemer med at blive gravid. Der anbefales at hvert måltid indeholder lige meget energi fra kulhydrater, protein og fedt. Modsat til at hvis man tager en normal kost som oftest betyder mere energi fra protein og lidt mere fra fedt.

5 gode råd

  • Overvægt kan have stor betydning for frugtbarheden for både mænd og kvinder. Hos kvinder er det specielt fedtet, der er placeret omkring de indre organer som kan være med til at sætte hormonbalancen ude af kurs. Hos mænd har vægten en betydning i form af dårligere sædkvalitet
  • Rygning og graviditet passer bestemt IKKE godt sammen. Dette er en stor trussel mod frugtbarheden og kvindens hormonfunktioner. Ligeså snart man stopper med at ryge kan man se det på hormonniveauet.
  • En af de vigtigste faktorer for kvindens frugtbarhed er alderen. Fra 25-årsalderen begynder reduceringen af frugtbarheden og efter 35-årsalderen reduceres det markant.
  • Sundhedsstyrelsen anbefaler at man ikke spiser mere end 50 gram lakrids om dagen, da lakrids indeholder et stof som kan give anledning til øget blodtryk og væskeansamlinger.

Tjek op på din ægløsning og graviditet allerede tidligt i processen. Man kan blandt andet gøre brug af graviditetstesten.dk hvor man kan få overblik over markedet samt finde den test der passer lige præcis dit behov.

Læs også vores artikel: Motion for gravide