Hvis du er mand, og din far tabte det meste af håret i en ung alder, er sandsynligheden for at det samme vil ske for dig rimelig stor.

Eller hvis én af dine forældre fx har type 2-diabetes er risikoen for at du får det ca. 40%? Fordi du arver det. Men hvordan kan det egentlig være?

Male patterns baldness, eller ”arveligt betinget mandlig skaldethed”, er noget de fleste mænd med tyndhårede fædre frygter, når de når en vis alder. Men også kvinder kan rammes af hårtab i kortere, eller længere perioder af deres liv.

Arveligt hårtab hos kvinder skyldes ofte at hormonelle forskydninger såsom pubertet, graviditet og overgangsalder ”kickstarter” det, og hvis man har en dårlig livsstil, med udpræget dårlig kost, og ingen motion, kan det være medvirkende til at forværre tilstanden.

Derfor går sygdomme i arv

Formlen til, hvordan et menneske kommer til at se ud, fx hvilken farve hår, eller øjne man får, eller om man får en bestemt sygdom, findes i menneskets DNA.

DNA er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira. (kilde: wikipedia)

De genetiske instruktioner i DNA’et bæres af generne, som man arver fra begge forældre, og hvis der er en lille fejl i et af generne, er det at dispositionen for en bestemt sygdom arves. Sådanne små ”fejl” i et gen, kan nedarves i en familie i mange generationer.

Derfor kan éns families sygehistorie potentielt sige noget om, hvor disponeret man er for diverse sygdomme. Fx hvis mændene i éns familie i mange generationer tilbage alle blev skaldede i starten af tyverne, eller alle havde fx psoriasis, så skyldes det nok en nedarvet genfejl.

Og så er sandsynligheden for at du som mand er disponeret for denne sygdom, relativ høj. Du kan læse mere om den arvelige sygdom Psoriasis på doc24.dk, hvor læge Emina Ribic har skrevet om emnet.

Det er dog muligt at påvise specifikke genfejl i enkelte gener og dermed med stor sikkerhed forudsige enkelte sygdomme.

Denne viden kan man få via gentest og man kan derfor, såfremt der findes fejl, aktivt gøre noget for at mindske risikoen for at få den sygdom, man er arveligt disponeret for.

Det kan man gøre på forskellige måder bl.a.:

·         Proaktiv medicinsk behandling

·         Livsstilsændringer

·         Diæter

·         Løbende blodprøvekontroller

Hvis man ved en gentest har fået påvist en fejl på et gen, er det muligt at foretage beregninger, der kan påvise risikoen for at éns børn vil arve ”fejlen”.