En god nats søvn er vigtigt for at kunne fungere godt dagen efter. Sover du ikke så godt om natten?
Der kan være mange årsager til at man ikke sover godt om natten. Her får du 5 gode råd, der kan hjælpe dig til en bedre søvn uden medicin.
Hvis du sover dårligt, eller har svært ved at falde i søvn, kan det måske skyldes at du ser fjernsyn, eller bruger din computer eller mobiltelefon inden, du går i seng.
Skærmene udsender blåt lys, som gør at du har sværere ved at falde i søvn, da de “fortæller” din hjerne at du skal være vågen. Det blå lys fra skærmene er meget kraftigt og bør derfor undgås inden sovetid, hvis man har problemer med at falde i søvn. Hvis man ikke kan lade være med enten at se tv, eller bruge sin mobil inden man skal sove, kan et godt alternativ være at bruge nogle såkaldte blue light briller / skærmbriller / computerbriller / blue shield skærmbriller / blue light blockers. Blue light briller kan fx købes hos ANCR Copenhagen.
Sådanne briller går under mange forskellige betegnelser, men fælles for dem alle er at de blokerer for det blå lys, som kommer fra skærmene.
Råd nr. 1: Brug skærmbriller
Ved brug af blueshield skærmbriller et par timer før man vil sove, “snyder” man hjernen til at tro at det er mørkt, og derfor igangsætter den produktionen af melatonin, før man lægger sig til at sove.
Dette bevirker at når man så rent faktisk lægger sig til at sove, vil man være mere træt og falde i søvn hurtigere. Dermed kan man sige at man får en bedre søvn, da man får mere af den, og ikke oplever at ligge og vende og dreje sig og “tælle får”.
Årsagen til at skærmbriller kan “snyde” hjernen til at tro at det er mørkt, er fordi skærmbrillerne blokerer for det blå lys. Blåt lys forekommer naturligt i almindeligt lys fra solen, men også fra tv-skærmen, mobiltelefonen og lamper.
Blueshield skærmbriller har mange fordele
Udover at filtrere det blå lys fra, så hjernen “snydes” til at tro at det er mørkt, så har anti blå lys-briller også en del andre nyttige fordele.
Hvis man har et job, hvor man sidder i lang tid foran en computerskærm hver dag, kan man opleve at få irriterede øjne, sløret syn, spændinger i skuldre og nakke, samt hovedpine.
Disse ting kan blueshield skærmbriller i mange tilfælde hjælpe med at lindre. Det er herfra at betegnelsen “skærmbriller” kommer – fordi mange bruger dem når de sidder foran en skærm.
Øjnene slapper mere af, når man har skærmbriller på, og man vil derfor ikke sidde og anstrenge sine øjne i mange timer i træk. Når man anstrenger øjnene på denne måde i lang tid, vil mange også få en deraf afledt spændingshovedpine, eller de vil sidde og spænde i skuldre og nakke.
Råd nr. 2: Brug sovemaske
Selv med lukkede øjne trænger der lys igennem øjenlågene og ind i øjnene, hvor det ender i de receptorer, der registrerer om det er nat eller dag, og derfor om du skal sove, eller være vågen. Og slipper der lidt lys ind, vil din hjerne ikke producere ligeså meget melatonin, som hvis der overhovedet ikke slap noget lys ind.
En sovemaske kan hjælpe ved at holde alt lys ude, og på den måde medvirkende til at din hjerne producerer mere melatonin, og giver dig en dybere og bedre søvn.
Klik her og køb en luksus sovemaske i skånsomme materialer med 100% mørklægning hos rehealth.dk
Råd nr. 3: Brug ørepropper
Hvis man bor i byen, er der ofte meget støj fra biler, som kan genere éns søvn, ved at man bliver vækket adskillige gange i løbet af natten. Eller det kan være at man ikke kan falde i søvn pga. støjen. Det kan også være at éns partner snorker så højt at man bliver vækket at det – det kunne også være noget helt tredje.
Her er der simpelt og enkelt at gøre brug af ørepropper – det skal dog helst være nogen, der er lavet i et blødt materiale, for ellers kan de genere eller gøre ondt i øret.
Råd nr. 4: Sov i et køligt værelse
Man har fundet ud af at mennesker får en bedre søvn, hvis det værelse, man sover i, er køligt. Det kan fx klares ved at have et vindue stående på klem.
Råd nr. 5: Drik ikke for meget vand eller kaffe inden du skal sove
Hvis du hører til dem, der godt kan lide at drikke en kop kaffe eller et glas vand inden du skal sove, kan det være en god idé at stoppe ca. 1 time inden du går i seng. På denne måde undgår du at skulle op i løbet af natten og på toilettet, fordi tissetrangen er blevet for stor, og har vækket dig.
Kaffe har en vanddrivende effekt, da koffein øger den vandmængde, der udskilles gennem nyrerne i form af urin.
De 5 råd:
- Brug blueshield skærmbriller
- Brug sovemaske
- Brug ørepropper
- Sov i et køligt værelse
- Drik ikke for meget vand eller kaffe inden du skal sove